Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling 2026 ved
Foreningen SAGA, CVR 42180335
Sted: Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A, 1715 København V
Dato: Onsdag den 25. marts 2026
Kl. 17.00
Dagsorden er:
1. Valg af dirigent og referentGeneralforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægternes § 5 Stk 1. ved fremsendt varsel til bestyrelsesleder d. 26/01/2026.
Indkomne forslag kan sendes til kontakt@sagaorg.dk senest den 12/03/2026
Vil du være med til at styrke unge stemmer i det danske samfund? Nu har du chancen! Vi søger nye medlemmer til SAGAs bestyrelse, og alle mellem 13 og 35 år kan stille op.
Du behøver ikke have bestyrelseserfaring, det vigtigste er dit engagement og din lyst til at gøre en forskel. Vi ønsker en bestyrelse med forskellige perspektiver og kompetencer, og vi opfordrer alle interesserede til at stille op. Det er en arbejdende bestyrelse med opgaver imellem møderne og alle arbejder frivilligt.
Vi har dog særligt brug for personer med erfaring eller interesse inden for:
Analyse og medlemsforståelse: Erfaring med medlemsdata, databaser og databehandling, som kan styrke vores viden om medlemmer og organisering.
Medlems- og NGO-erfaring: Erfaring fra medlemsorganisationer eller civilsamfundsarbejde og forståelse for organisatoriske processer.
Kendskab til det politiske landskab: Indsigt i politiske processer og samspillet mellem civilsamfund og beslutningstagere.
Du skal være mellem 13 og 35 år ved valget.
Opstillinger skal sendes til kontakt@sagaorg.dk senest søndag d. 22. februar 2026 kl. 18.00 (30 dage før generalforsamlingen).
Bestyrelsen må højst bestå af to tredjedele af samme køn.
På denne generalforsamling er to ud af syv bestyrelsespladser på valg.
14 dage før Generalforsamlingens afholdelse, vil der udsendes en kandidatliste. Alle kandidater forventes at deltage på generalforsamlingen og kort motivere, hvorfor de er egnede kandidater, hvorefter der vil være en afstemning.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, men der vil være mulighed for at deltage digitalt via et møde-link der sendes ud inden Generalforsamlingens afholdelse.
Foreningens vedtægter og principprogram kan findes på hjemmesiden
Tilmeld dig generalforsamlingen her.
Vi har planlagt et program efter generalforsamlingen, hvor vi spiser et bid mad sammen og quizzer den store "S3xy Peech Quiz" med mulighed for at vinde en masse præmier.
De bedste hilsner
SAGA